Om Lou's ComfyWear

Lou’s Comfywear har eksisteret siden oktober 2020. Det hele startede med et ønske og en spirende idé.

Jeg har gennem mange år oplevet ubehag ved almindelige engangsbind. Jeg følte mit underlivet var indelukket, vådt og til sidst blev helt hudløst. Udover at materialet ikke var rart, så sad det dårligt.

Så jeg undersøgte markedet inden for stofbind, som jeg havde hørt godt om, men jeg var mildest talt ikke imponeret. Det var så kedeligt! Så derfor købte jeg en symaskine og lærte at sy, så jeg kunne producere mine egne. Det har jeg aldrig fortrudt.

Noget af det som inspirerer mig er blomster og feminint print, derfor er det også det som fylder mest i mine produkter. Jeg synes det ikke skal være kedeligt at have menstruation. Man må gerne føle sig godt smuk og komfortabelt på samme tid. 

Bæredygtighed er noget som jeg, gennem de seneste 2-3 år, har fået øjnene op for. Særligt da jeg fandt ud af, at vi hver især smider 15,3 kg engangshygiejneprodukter ud om året. Præcis dét er en del af min motivation for at sy til andre. Fordi jeg gerne vil være med til at gøre en forskel. Derfor har jeg også udvidet min liste af varer til andre hygiejne- og zero waste produkter.

Privat er jeg bosat i Holbæk, med min mand og min søn. Jeg er uddannet fysioterapeut og arbejder til dagligt på deltid i kommunen. Jeg bringer en stor del af min faglige viden med i Lou’s ComfyWear. Eksempelvis min viden om kroppens anatomi og bevægelighed.  

Jeg tror på at vi kan gøre en stor forskel, for vores børn og for vores fremtid. Selv med små ændringer i din hverdag, kan du gøre noget. Om det er at udskifte dine engangsbind til stofbind, bruge genanvendelige rondeller eller kaffefiltre, så betyder det alt sammen noget.

 

      Louise Gry Seerup, Stifter af Lou’s ComfyWear